Weeekendkursus: Skatte fra naturen
Omsæt naturen i ler på dette weekendkursus i mit keramikværksted i den gamle Købmandsgård, hvor fordybelse og nærvær med leret er det kreative omdrejningspunkt.
Vi bygger og omsætter former fra naturen i mindre eller større formater, og ser hvad der sker. Vi snakker om form, udtryk, inspiration, dekoration og funktion undervejs, hvor jeg vejleder alle individuelt.
Alle kan deltage, begyndere som øvede.
Andre mulige emner: Plantekrukker, skulpturelle krukker, unikke kopper, Raku-brænding m.m. – dog underviser jeg ikke i drejning.
HVOR Det hyggelige Keramikværksted på Kystvejen 36, St. Anslet 6100 Haderslev
ANTAL 8 personer (andet kan aftales)
PRIS 900 kr. + 400 kr. til materialer som begitning, glasur og brændinger (inkl. 5 kg ler, ekstra ler kan tilkøbes). Når betalingen er registreret, er pladsen jeres.
PRIS I ALT: 1.300 kr.
FORPLEJNING Der serveres snacks og kaffe/the. Frokost medbringes selv
AFHENTNING Tre uger efter workshoppen kan det færdige værk afhentes (jeg glaserer efter jeres valg)
KONTAKT Ring eller skriv til +45 2289 1379, hvis du har yderligere spørgsmål
Jeg har deltaget på Susans kurser flere gange, hvert kursus med sit eget tema. Susan er god til at guide og vejlede, uanset hvor meget nybegynder, man er. Der hersker altid en god stemning i værkstedet og der er ro til fordybelse. Jeg oplever en stor frihed til at sætte mit eget præg, på det jeg laver, og kommer ofte i en tilstand af flow, når jeg arbejder med leret.
Bit Dalsgaard
Jeg har flere gange deltaget i kurser hos Susan Lange, og som glad amatør bliver man udfordret og inspireret af både Susan og medkursister. Et fælles oplæg sætter os i gang, tit med udgangspunkt i ting fra naturen. Bare det at færdes i Susans værksted giver masser af ideer til egen produktion, og man glemmer tid og sted, når man er i gang.
Helga Sørensen